Highlights 2019
2019 var et stort jubilæumsår i urverdenen, og for mit eget vedkommende bød året på mange spændende møder og events. Her får du en stribe af mine personlige highlights.
Året startede med mit første besøg på SIHH-messen i Genève i slutningen af januar, og det var en hektisk og spændende oplevelse. Her så jeg mange af de ure, der satte tonen for resten af året, bl.a. mange af prisvinderne fra GPHG i november.
SIHH: Urwerk AMC, specialbygget atomur, hvori du placerer det tilhørende mekaniske ur, der så bliver trukket op og justeret til præcis tid.
SIHH: Den amerikanske rapper og musiker Ryan Leslie fortalte om hans måde at inddrage sine fans på. SIHH: Armin Strom med dobbelt-ur, hvor resonansen mellem de to værker (efter sigende) skulle øge præcisionen.
SIHH: Tegneserietegneren og kunstneren Milo Manara (tv.) besøgte scenen og fortalte om sit arbejde med at skabe urskiver for Ulysse Nardin.
Min personlige favorit fra SIHH, Hermés’ nyskabende månefaseur.
I starten af marts blev jeg inviteret af den danske Bucherer-butik til et besøg i hovedsædet i Luzern. Her så jeg bl.a. smykkeværkstedet og den originale butik ved bredden af Luzern-søen, ligesom der var tid til at kigge nærmere på de særlige Blue Editions-ure. Og så gav CMO Jörg Baumann os en hæsblæsende demonstration af schweizisk bjergkørsel i snevejr i hans fancy Volvo, men det er en anden historie.
Allerede ugen efter stod den på Baselworld, hvor jeg havde sat 5 dage af for at få det hele med. Vejret var fantastisk, men til gengæld var messen skrumpet gevaldigt.
Seiko og Grand Seiko bød på nogle af de mest spændende nyheder. Baselworld: Jeg fik besøgt Urban Jürgensen, der igen er på danske hænder. Baselworld: En del af de tomme arealer i messehallerne var blevet omformet til en gigantisk scene med løbende modeshows.
2019 var et stort jubilæumsår, bl.a. i kraft af de mange automatiske kronografer, der så dagens lys første i 1969 – og selvfølgelig pga. månelandingen med Omega Speedmaster. Her et par af jubilæumsudgaverne.
Omega Speedmaster fejrede 50-året for månelandingen.
I april løb det danske mesterskab i urmageri af stablen, og jeg tog med ogfor at kigge de uge urmagerelever og deres dommere over skuldrene.
Kian Ghaziani vandt DM i urmageri med et fint sæt Breguet-visere.
I juni købte jeg mit sommerur: Casio G-shock i gold-tone metal.
Juni og august var helliget at skrive og redigere ur- og smykkemagasinet Watches & Jewellery for Partnermedier og Berlingske. Det er 3. gang, jeg har stået bag, og jeg er særlig glad for resultatet i år, fordi der kom nogle fine historier med, og der var et godt flow i magasinet.
I august fik jeg endelige tid til at besøge urmager Christian Lass på Fyn. Han har slået sig ned i en gammel skole i Hårby efter at have tilbragt 10 år som ansvarlig for Patek Philippe-museets samling. Det blev til et længere interview, som du kan læse her.
I september var jeg så heldig at blive inviteret på lynvisit i Shanghai, hvor Oris holdt en storstilet lancering af deres ProPilot X. Det er aldrig kedeligt, når urmærkerne slår ud med armene og inviterer til både fest og fremvisning, og disse to dage var særligt spektakulære.
I oktober kom jeg med til mit første Red Bar event, og det var virkelig hyggeligt at møde en masse nye, meget forskellige, men allesammen meget passionerede og flinke urmennesker.
Red Bar event i København.
I november var det så tid til endnu en afstikker til urenes hjemland, Schweiz. Denne gang Genève, hvor jeg havde fået tiltusket mig en billet til gallashowet GPHG, hvor urenes Oscars blev uddelt.
Dagen efter prisuddelingen gik jeg bl.a. til gennemsyn hos auktionshuset Phillips, der havde et væld af vilde ure til fremvisning – bl.a. årets måske største uroplevelse for mig personligt, nemlig Marlon Brandos Rolex GMT Master.
Marlon Brandos Rolex GMT Master
Og så er der ikke så meget andet tilbage end at ønske godt nytår – jeg glæder mig allerede til 2020, hvor SIHH skifter stil til Watches & Wonders, og hvor Baselworld (måske?) er på vej ud af krisen – og så kommer der nok også en masse fede ure til!