Kend din klassiker: Rolex Submariner

Da Rolex udviklede deres Submariner i 1953, satte det på mange måder standarden for, hvordan et moderne dykkerur kom til at se ud – og stadig ser ud. Gennem årene har uret opnået klassikerstatus hos både professionelle dykkere og Hollywood-stjerner. 

Fotos er fra Rolex-arkiverne.

1953. Dønningerne fra 2. verdenskrig er ved at lægge sig, men den kolde krig har delt verden i øst og vest. Det store rumkapløb er så småt ved at tage form, og alle er fascineret af himmelrummets mange muligheder for alt fra charterflyvning til månebaser. Men der er også dem, der vender øjnene nedad og går på opdagelse i verdenshavene. Det gælder især den franske eventyrer og opfinder af det moderne dykkerudstyr med komprimeret luft, Jacques Cousteau, der begynder at lave farverige film om livet i verdenshavene. En helt ny verden venter hernede, og det kræver et nyt slags ur, der kan tåle vandtrykket – derfor er en række urmærker i gang med at udvikle det moderne dykkerur.

Vejen til det moderne dykkerur

Man kan ikke give et entydigt svar på, hvem der opfandt dykkeruret, for der er flere om buddet, alt afhængigt af perspektivet. Rolex udviklede allerede i 1926 en særlig, vandtæt urkasse, der fik navnet Oyster, fordi den var tæt som en østers. Kassen anvendes bl.a. til en model, som svømmeren Mercedes Gleitze har om håndleddet, da hun forsøger at svømme over den engelske kanal. Hun må opgive forsøget undervejs, men i 1927 prøver hun igen og bliver den første britiske kvinde til at gennemføre en svømning over kanalen. Og Rolex ser perspektiver i at videreudvikle det vandtætte sportsur. 

I 1930erne kommer Omega med deres model Marine, der testes på store dybder, men mere minder om et klassisk dress-ur, der er blevet gjort vandtæt via en ekstra kasse. I 1936 kommer Panerai Radiomir til verden, men her bliver bl.a. kasserne fremstillet af Rolex, mens der anvendes lommeursværker fra Cortebert. 

Traditionelt tilskrives æren for det første moderne dykkerur dog Blancpain Fifty Fathoms fra efteråret 1953. Modellen bliver udviklet af de to franske frømænd Robert ‘Bob’ Maloubier og Claude Jean Riffaud med det specifikke mål at skabe et toolwatch til deres specialenhed i den franske flåde. På deres ønskeliste til Blancpain står der bl.a., at de ønsker sig en sort urskive med hvide indekser med størst mulig kontrast; en drejekrans med minutter, så de kan time tiden under vandet; et automatisk urværk, så kronen ikke skal anvendes mere end højst nødvendigt (da det er det svage punkt i en vandtæt urkasse); og en robust kasse, der kan tåle et stort vandtryk. Alle disse krav opfylder Fifty Fathoms.

Submariner fødes

Samme år som Fifty Fathoms er Rolex sådan set klar med deres bud på et moderne dykkerur, men bl.a. pga. af en lang række tests ved forskellige dybder, lanceres det først for offentligheden på Baselworld i foråret 1954. Uret er endnu ikke døbt Submariner, men det er den model, vi kender i dag, komplet med vandtæt kasse (ned til 100 meter), superluminova på visere og indekser, så man kan aflæse tiden i halvmørket under vandet – og en drejekrans med minutter, så man kan holde øje med, hvor længe man har været under vandet. Kransen kan drejes i begge retninger, for Blancpain har udnyttet deres forspring til at tage patent på envejs drejekransen. Motivationen for en envejs krans er, at man ønsker at undgå, at en dykker ved et uheld drejer kransen, mens han dykker. Når kransen kun kan dreje mod uret, risikerer han blot at søge for tidligt mod overfladen – alternativt kan han blive fanget under vandet og tro, at han har mere tid til sit dyk. Først i starten af 1980erne udløber patentet, så Rolex – og andre urmærker – kan udnytte teknologien med en envejs krans, som nu er standard for et dykkerur.

Stilikonernes favorit

Rolex er notorisk berømte for at holde fast ved gode ideer, og i forhold til deres Submariner, så har det været en god ide, for det tidløse design har nok undergået en del justeringer gennem de 70 år, men de er så tilpas små, at man aldrig er i tvivl, når man ser en model – uanset om den er fra 60erne, 80erne, nullerne eller 20erne. De moderne varianter har selvfølgelig fået inhouse-værker, keramisk indlæg i kransen, safirglas, nye former for superluminova og meget mere, men de ligner alligevel sig selv.

Det cool, maskuline design har gjort uret til den vel nok mest eftertragtede model fra Rolex, og det har heller ikke skadet, at undervandseventyreren Jacques Cousteau, stilikonet Steve McQueen samt ikke mindst selveste James Bond (i skikkelse af Sean Connery), bar uret på det store lærred.

I skrivende stund er der adskillige års ventetid, hvis man du købe et nyt Submariner. Og de brugte modeller holder prisen – eller stiger i værdi.

James Bonds Submariner

1962. Vi er på Jamaica, og den smukke og eksotiske miss Taro (spillet af Zena Marxhall) har inviteret James Bond (inkarneret af Sean Connery) til et besøg i hendes kølige bjerghytte. Tanken er dog, at han slet ikke skal nå frem, men likvideres undervejs på bjergvejene. Dét sker ikke, så Sean Connery ankommer uden en skramme og ulasteligt klædt, ringer på hos en noget overrasket miss Taro, der netop er trådt ud af badet – og nedlægger hende, som man vist kun kunne gøre det i 1960erne: 

James Bond: You believe in living dangerously. I can see that.

Miss Taro: What do you mean?

James Bond: Sitting around with wet hair, you’ll die of pneumonia.

Da der blændes op igen, ligger Sean Connery i sengen med bar overkrop, blot iført sit Rolex Submariner ref. 6538. Han ringer efter en taxi og trækker derefter miss Taro ned i sengen igen. Mens han kysser hende, skæver han til uret – jo, der er vist lige tid nok.

I 1960erne tænkte man ikke så meget på product placement, og der er bred enighed om, at Rolex-uret her i den allerførste James Bond-film med titlen ‘Dr. No’ sandsynligvis er Sean Connerys eget, for det dukker op igen i filmen ‘From Russia with Love’ fra 1963 og ‘Goldfinger’ fra 1964. Under alle omstændigheder er det et ganske passende valg, for Ian Fleming, der skrev romanerne om agent 007, var selv passioneret Rolex-mand og elskede sit Rolex Explorer ref. 1016. I den første af hans romaner ‘(Casino Royale fra 1952’) hører vi ikke noget til James Bonds ur, men i ‘Live and Let Die’ fra 1954, nævnes det, at vores hovedperson bærer et Rolex, uden at det dog specificeres hvilket.

Foto: Rolex/Cédric Widmer

TEKSTBOKS: Bag om brandet: Rolex

Rolex blev grundlagt af den visionære iværksætter Hans Wilsdorf (1881-1960). Han var født i Tyskland, startede sin karriere i urbranchen i La Chaux-de-Fonds i Schweiz, men rejste i 1905 til England, hvor han slog sig ned i London. Her grundlagde han sammen med sin partner firmaet Wilsdorf & Davis med speciale i distribution af armbåndsure i det britiske imperium. I en tid, hvor lommeure var det eneste naturlige valg for en mand, indså Hans Wilsdorf hurtigt, at armbåndsuret havde potentialet til at blive allemandseje i det 20. århundrede. Derfor satte han sig for at skabe det moderne armbåndsur til det nye århundrede, og det skulle være både præcist, vandtæt, robust og pålideligt. 

Til at producere urene allierede sig med en række schweiziske partnere, bl.a. Maison Aegler i Bienne, som senere blev en del af Manufacture des Montres Rolex S.A. Virksomheden var i stand til at producere små, men præcise værker til de nye armbåndsure, og for at demonstrere deres kvalitet, sørgede Hans Wilsdorf allerede i 1910 for at få det første officielle certifikat fra en uafhængig organisation. I 1914 fulgte et certifikat fra det prestigefyldte Kew Observatory i England – verdens ypperste instans for måling af urpræcision. Der var tale om et ‘Klasse A’-certifikat, hvilket indtil da havde været forbeholdt marine kronometre.

Hans Wilsdorf forlod England i 1919 til fordel for Genève i Schweiz, hvor han grundlagde Montres Rolex S.A. Navnet havde han patenteret tilbage i 1908 og vidner om hans sans for mærkevarer og markedsføring. Han valgte nemlig navnet ud fra fem kriterier: Det skulle 1: være kort (højst fem bogstaver), 2: være let at udtale på alle sprog, 3: have en behagelig lyd, 4: være let at huske, og 5: være muligt at skrive elegant på både urskiven og urværket.

I 1930erne dukker Rolex-kronen op som logo, og samtidig udvikler Rolex deres Perpetual Rotor, der sørger for at trække det mekaniske værk op blot ved håndens bevægelser. 

I 1950erne udvikler man de i dag klassiske modeller, der stadig i dag udgør kernekollektionerne hos Rolex: Explorer, Submariner, GMT Master, Day-Date, Milgauss og Air-King.

Da Hans Wilsdorf dør i 1960 har han for længst opnået de ting, han havde sat sig for og skabt det moderne unisex-armbåndsur, der er både præcist, vandtæt, robust og pålideligt. For at være sikker på, at Rolex bliver drevet videre efter hans forskrifter, har han i 1945 oprettet Hans Wilsdorf Fonden og overført ejerskabet af Rolex til det. Fonden driver den dag i dag Rolex videre som et uafhængigt mærke.