Var det noget med et spil ur-kort?

Var det noget med et spil ur-kort?

12. marts 2021 0 Af Kåre

En af mine norske kolleger (den gode Morten Paulsen, @pylsogram) har været med til at designe et nyt sæt kort, som er den oplagte gaveide til urnørder af alle slags. Hovedmanden bag projektet hedder Torgeir Sanders (@cursuswatchco), og han savnede åbenbart et stilfuldt sæt kort til sine pokeraftener. Resultatet er dette Horology Deck (@horologydeck), der er fremstillet i “Premium Tysk “black core” pokerpapir med klassisk linen finish”.

I første omgang lanceres kortspillet udelukkende i Norge, men det er efter sigende planen, at vi andre også snart kan få glæde af det. Befinder du dig i Norge (eller kender nogen, der gør), er der dog god grund til at bestille med det samme, for køber du inden den 31. marts, deltager du desuden i konkurrencen om et Coachbuilder ur til en værdi af 25.000 norske kroner. Uret er en eksklusiv prototype fra mikromærket Cursus Watch Co. Det er designet i Norge og drives af et klassisk ETA Valjoux 7750.

Et sæt kort koster 199 norske kroner + fragt. Du kan også få en dobbeltpakke med en limited edition udgave (i enten grøn eller rød) til 349 norske kroner + fragt.

Se mere på Facebook eller www.horologydeck.com