Var det noget med et håndbygget, dansk armbåndsur?

Selvom det nok er de færreste danskere, der kender ham, er Christian Lass ved at udvikle sig til lidt af en rockstjerne inden for moderne urmageri. I foråret 2021 blev hans – og dermed Danmarks – første håndbyggede armbåndsur færdigudviklet. Og udenlandske samlere står på spring. 

Findes der mon noget mere utidssvarende i 2021 end et mekanisk armbåndsur? Du skal trække det op hver anden dag, det vinder et par sekunder dagligt, og det kan hverken måle din puls eller tælle dine skridt. Så hvorfor dog interessere sig for den slags? Og hvem i alverden er villig til at lægge et beløb svarende til en bedre familiebil for at få en særlig håndbygget variant? Det kan man passende spørge den 40-årige gymnasielærer Peter Christiansen om. Han har været bidt af en gal ursamler de sidste 5 år, og forrige år tog hans interesse en helt ny drejning, da han fik kontakt til urmager Christian Lass.

“Jeg har altid været interesseret i mekanik, men det var først for en 5-6 år siden, at jeg begyndte at investere i eksklusive ure. Som så mange andre gik jeg på opdagelse hos nogle af de helt store brands, bl.a. Omega og Rolex, men relativt hurtigt blev jeg draget af de små, uafhængige urmærker og selvstændige urmagere, der laver alt fra bunden af. Jeg nåede at eje et A. Lange & Söhne Zeitwerk, et F.P. Journe og et Voutilainen, og det er nok noget af det vildeste i min optik. Jeg havde dog ikke økonomi til at beholde dem alle, så jeg byttede og solgte undervejs. Jeg endte med at tænke, at det største jeg kunne få, ville være et håndbygget ur fra britiske Roger Smith eller schweiziske Philippe Dufour. Men så i 2018 kom jeg ind på en hjemmeside, der solgte samlesæt og kurser til at samle sit eget ur, og det viste sig at være Christian Lass, der stod bag. Jeg kendte ham ikke, men han var netop flyttet fra Schweiz til Danmark, og jeg hørte ham efterfølgende i en ur-podcast af Brian Lykke forklare, at han drømte om at skabe et ur i eget navn engang. Og så tænkte jeg, det skal jeg være med til”, siger Peter Christiansen.

Karriere i Schweiz

Christian Lass var på dette tidspunkt noget nær ukendt i Danmark, men han havde faktisk skabt sig et godt navn i urenes moderland, Schweiz, hvor han i 10 år var chefurmager på Patek Philippe Museum i Geneve. Patek Philippe er et af de mest prestigiøse urmærker, og familien Stern, der ejer det, har verdens nok største og vigtigste samling af mekaniske ure fra de forgangne århundreder stående i museet. At blive udnævnt til urmager her med ansvaret for disse uvurderlige genstande svarer lidt til at blive sat i spidsen for fodboldklubben Liverpool. Det er et kæmpe ansvar og en enorm opgave, og det var dårligt gået op for den på det tidspunkt blot 29-årige Christian. Da han søgte jobbet, troede han egentlig, at han ville blive en underordnet del af et team, men i løbet af jobsamtalen gik det langsomt op for ham, at afdelingen bestod af én urmager – chefurmageren – og det var ham de søgte. Og det blev Christian.

“Det var vildt fedt, jeg fik mulighed for at studere alle de gamle ure, så jeg har stået og arbejdet med alt fra originale Breguet-ure til Patek Philippes egen kronometersamling. Jeg refererede direkte til ejeren Philippe Stern, og da Schweiz er et ret konservativt sted at arbejde, betød det at jeg fik en enorm respekt fra resten af virksomhedens ledelse og medarbejdere. En stor del af mit arbejde blev at udarbejde et katalog over samlingen, så i princippet har jeg haft skilt hvert eneste af de tusindvis af ure ad, så der kunne tages billeder af værkerne. Når man ser, hvad de kunne i gamle dage, så må man bare konstatere, at det er noget helt andet i dag. De var virkelig dygtige dengang”, siger Christian Lass.

Blev enige over en gang stegt flæsk

I starten af 2018 havde Christian Lass sagt farvel til Patek Philippe og var klar til at starte et nyt ur-eventyr, og hvor bedre at gøre det, end i en gammel landsbyskole på Fyn? Her har han nu indrettet sig med urværksted til sig selv og sin kone Hanne, der er mikrogravør og arbejder med både ure og smykker. 

I starten tog han restaureringsopgaver ind og skulle servicere avancerede ure fra udenlandske samlere, men da Peter kontaktede ham og spurgte ind til muligheden for et håndbygget ur, var han klar. De mødtes over en gang stegt flæsk på restaurant Rio Bravo i København, og der var god kemi mellem dem, så projektet blev straks sat på skinner. “Jeg fortalte, at jeg var ude efter et relativt enkelt guldur, der blot viste tiden og gerne med en subdial med sekunder, lidt inspireret af bl.a. Roger Smith. Og det kunne Christian godt se for sig, og vi blev enige om et budget på ca. 300.000 kr.“, forklarer Peter. Christian supplerer: “Jeg var glad for, at jeg havde en kunde, allerede inden uret skulle laves, for jeg har set en del af mine schweiziske kolleger knække nakken på at bruge tid og penge på at udvikle et ur, hvor de efterfølgende ikke kunne finde en køber. Og rent stilmæssigt var vi klart på bølgelængde, for jeg kan og vil ikke lave hvad som helst. Vi var enige om, at det skulle være et enkelt ur, hvor finishen og kvaliteten var det bærende”.

Laver alt fra bunden

Når man taler om et håndbygget ur, skal det forstås helt bogstaveligt. Christian samler på maskiner fra den schweiziske urproduktions guldalder i midten af det 20. århundrede, og selvom det er maskiner, skal de betjenes i hånden. Urkassen er eksempelvis drejet ud ad en hel stang hvidguld. Bagsiden domineres af de klassiske Geneve-striber, som det tager lang tid at lære at lave. Alle de bittesmå dele af urværket poleres i hånden og får blanke kanter (l´anglage). Og tallene og navnet på skiven samt en række detaljer på de små værkdele mikrograveres med delikate værktøjer og under mikroskop af Hanne. De eneste dele, der ikke er håndlavet er balancen, løbeværket og drivfjederen. “Jeg bruger et Girard Perregaux-værk fra 1950erne som udgangspunkt, for det er et virkelig godt værk, der aldrig går i stykker. Men selve arkitekturen er ændret, og jeg har lavet en del ændringer, bl.a. har jeg udviklet en helt ny form for regulering af spiralfjederen, inspireret af en gammel Breguet-ide (Abraham-Louis Breguet var en af de helt store, schweiziske urmagere fra slutningen af 1700-tallet, red). Alt i alt kan man nok sige, at udtrykket på forsiden af uret er nordisk i sin enkelthed, mens selve værket set bagfra er mere klassisk schweizisk”.

Og den kombination har ramt plet, mener en tydeligt begejstret Peter: “Det er helt fantastisk, at man faktisk kan se hele Christians udvikling i det her ur. Der er jo ting, han har lært fra Patek Philippe og med de gamle Breguet-ure på museet. Og så er der noget ved skiverne, der minder om hans læreår hos Vianney Halter. Hvis man er urnørdet er der masser af spændende detaljer at gå op i. Det er selvfølgelig vildt mange penge at bruge på et ur, men det er jo et spørgsmål om prioriteringer. Nogle mennesker vil gerne have en Porsche 911 eller et stykke originalt kunst, og det er også dyrt. Det her ur er i virkeligheden også et kunstværk, og endda et jeg kan bruge og glæde mig over i hverdagen. Det er meget få mennesker i verden, der kan lave det her, og så er det helt specielt at købe et ur, hvor navnet på skiven rent faktisk henviser til et levende menneske, der selv har lavet det – og ikke blot er navnet på et stort brand, der har taget navn efter en afdød urmager.  Og for en urentusiast som mig er det ekstra sjovt, at Christian er dansk”.

Allerede rift om Christian Lass

Peters ur er model nr. 01, hvilket er enhver ursamlers drøm. Men allerede nu er der bevågenhed om Christian Lass’ evner i det store udland, så i skrivende stund er der knap 20 ordrer fra amerikanske og asiatiske kunder.

“Jeg regner med at lave 50 stk. af denne model. Jeg kan lave 10 om året, men jeg bliver nok nødt til at få lidt hjælp på et tidspunkt. Samtidig er jeg ved at udvikle en anden model i samarbejde med en anden kunde. Det bliver et tourbillon-ur og kommer til at strække sig over de næste tre år”, siger Christian.

Se mere på www.christianlass.dk