Hvordan virker et mekanisk ur? Hvad er et quartz-ur? Og hvad betyder det dér ‘gangreserve’? I mit lille leksikon her kan du få svar på de fleste almindelige spørgsmål om mekanikken og teknikken i moderne ure.
A
Automatisk urværk (automatic). Et værk der trækker sig selv op. Når uret bevæges, svinger en rotor frem og tilbage og spænder derved drivfjederen.
B
Balance (balance). Balancen er hjertet i det mekaniske ur og består af balancehjulet (balance wheel), spiralfjederen (hairspring) og hæmværket (escapement). Tilsammen udmåler de kraften fra fjederen i bittesmå intervaller. Typisk svinger balancen 4 gange i sekundet (en frekvens på 2,5 Hz eller 18.000 vph), og det er dét, der giver uret sin karakteristiske tikken.
C
COSC – Contrôle Officiel Suisse des Chronomètres. En uafhængig non-profit organisation, der blev grundlagt i 1973 og har til opgave at kontrollere kvaliteten og præcisionen af schweizisk fremstillede ure.
D
Dress-ur (dress watch). Der er ikke nogle faste regler for betegnelsen, men det er typisk relativt enkle ure, der ikke er større end, at de nemt kan passe ind under skjortens manchet, når du har jakkesæt på.
Dykkerur (divers watch). Skal være let at aflæse under vandet – og minimum være vandtæt til 100 meter (10 atm.). Et ‘ægte’ dykkerur skal som minimum være vandtæt ned til 100 meter og opfylde kravene i den internationale ISO standard 6425.
E
ETA (ETA SA Manufacture Horlogère Suisse). Schweizisk producent, der fremstiller både mekaniske værker og quartz-værker, men ikke ure som sådan. ETA ejes af Swatch Group, der derfor anvender værkerne i mange af gruppens mærker. Historisk set har rigtig mange andre mærker også anvendt ETA-værker.
Evighedskalender (perpetual calendar). Avanceret datofunktion, der selv kan holde øje med antallet af dage i måneden og skudår, hvilket reelt set betyder, at det kun skal justeres én gang hvert århundrede.
F
Fjeder/drivfjeder (mainspring). Den fjeder, som leverer energien til et mekanisk ur. Fjederen spændes ved enten at dreje på kronen, eller – hvis det er et automatisk urværk – ved hjælp af en rotor, der slynges frem og tilbage, når armen bevæger sig.
Frekvens (frequency). Balancehjulets frekvens, altså hvor mange gange det svinger frem og tilbage, måles i enten Hertz (Hz), der betegner hele svingningen frem OG tilbage, eller i vibrationer per time (vph), der betegner hver eneste svingning, altså både frem og tilbage. Tidligere var standarden 2.5 Hz eller 18.000 vph, men et moderne (mekanisk) ur vil typisk have en frekvens på 4 Hz / 28.800 vph, mens et såkaldt high-beat ur kan komme op på 5 hz / 36.000 vph. Det kræver i sagens natur mere præcisionsarbejde at skabe et high-beat ur, hvorfor der er prestige i at udvikle dem – men uret vil ikke nødvendigvis gå mere præcist.
G
Gangreserve (power reserve). Den tid et automatisk eller mekanisk ur kan gå, når det er fuldt optrukket. Typisk fra omkring 40 timer og op til en uge.
GMT. Greenwich Mean Time er nulpunktet i den internationale tidsskala. Et GMT-ur kan vise to tidszoner på én gang, også selvom den anden ikke nødvendigvis er Greenwich. En smart funktion, når man er ude at rejse, og gerne vil vide, hvad klokken er derhjemme.
Guilloche. Indgraveret mønster på urskiven.
H
Haute horlogerie betyder ‘finere urmageri’ og kan ses som en pendant til modens haute couture. Betegnelsen dækker over komplicerede og typisk også sirligt udsmykkede ure.
Horn (lugs). De dele af kassen, som remmen monteres på. Afstanden mellem hornene (lug width) er vigtig, når du skal købe en ny rem eller lænke.
I
Inhouse værk. Urværk produceret af urmærket selv.
J
Juveler / sten (jewels). Syntetiske rubiner eller safirer, der anvendes de steder i uret, hvor slitagen er størst, fordi de holder bedre end metal. Friktionskoefficienten mellem stål og stål er eksempelvis 0,58, mens den for safir mod stål blot er 0,15. Som en tommelfingerregel signalerer et stort antal juveler høj kvalitet, men i dag er juvelerne så billige, at de ikke som sådan repræsenterer nogen værdi i sig selv.
K
Kaliber (caliber). Betegnelsen for det konkrete urværk, fx Omega kaliber 562.
Klokkeværk (repeater). Indbygget klokke eller del af selve urkassen, der anslås med små hammere. Mest kendt i dag er minute repeater, der giver dig klokkeslættet, når du trykker på en knap. Den har én lyd for timerne og en anden for minutterne. Og for ikke at tælle for mange gange, angives et kvarter ved hjælp et særligt dobbeltslag.
Komplikationer (complications). De funktioner, som uret besidder ud over at vise tiden. Det kan fx være dato, månefase, stopur eller klokkespil. Hvis et ur har mindst 3 større komplikationer, kaldes det ‘Grand complication’ og uret vil typisk hedde noget med ‘grand’ – eksempelvis Patek Philippes legenariske Grand Master Chime.
Krans (bezel). Sidder ovenpå kassen på visse urtyper, typisk på dykkerure.
Krone (crown). Bruges til at trække uret op og/eller til at indstille tid og dato. En skruekrone anvendes på vandtætte ure, idet den lukker bedre af. Når tiden er indstillet og uret trukket op, skrues kronen ind til kassen.
Kronograf (chronograph). Stopursfunktion – populært på sportsure.
Kronometer (chronometer). Oprindeligt et ur, der var præcist nok til at anvendes til astronomisk navigation. I dag tildeler COSC betegnelsen til de schweiziske ure, der har en præcision på -4 til +6 sekunder om dagen.
L
Limited edition. Betegner at uret kun fremstilles i et begrænset antal og ikke som vanligt efter udbud og efterspørgsel. Tendensen er, at der kommer flere og flere limited editions.
Luminescens. Selvlysende materiale, der især anvendes til at gøre markører og visere tydeligere på dykker- og sportsure. I gamle dage anvendtes det radioaktive grundstof radium, men i dag er det mere harmløse materialer, der anvendes.
M
Manufaktur (manufacture). Betegnelse for urmærker, der fremstiller deres egne inhouse urværker.
Månefase (moonphase). En komplikation/funktion der grafisk viser månens cyklus.
N
Nato-rem (Nato strap). En rem i ét stykke, typisk fremstillet af nylon eller andet flettet/vævet materiale, som er praktisk til sports- og militærure, der skal kunne tåle vand. Samtidig er NATO-remmen monteret ‘dobbelt’, sådan at hvis den ene stift knækker, hænger uret stadig fast om håndleddet.
P
Pilotur (pilots watch). Der er ingen faste regler for, hvordan et pilotur skal se ud, men traditionelt set er det et relativt stort ur med letaflæselige tal og en stor krone, der kan betjenes med handsker på. De første piloture blev skabt af lommeure, der blev modereret og monteret på en rem.
Q
Quartz-ur / quartz-værk. Den moderne æras mest almindelige urtype. Et quartz-ur bruger energi fra et batteri til at levere den energi, drivfjederen leverer i et mekanisk ur. Quartz-ure er mere præcise end mekaniske ure, og de skal aldrig trækkes op. Quartz-værket virker ved, at der sendes en nøje afmålt mængde strøm ind i et lille kvartskrystal, hvilket får det til at vibrere med en ønsket frekvens, der derefter reguleres ned til 1 Hz, hvorfor et quartz-ur er karakteriseret ved, at sekundviseren flytter sig med et hak pr. sekund.
R
Referencenummer. Hver eneste model fra urmærkerne forsynes med et referencenummer, så man kan kende forskel. Der er typisk mange modeller, der minder om hinanden, men hvis du skal have reservedele eller ønsker at købe/sælge, er det vigtigt at kende det præcise referencenummer.
Rotor (rotor). Sidder bag på urværket i et automatisk ur. Når du bevæger armen, roterer den en omgang og spænder derved ganske langsomt drivfjederen op.
S
Safirglas (sapphire crystal). Særligt stærkt og dermed ridsefrit glas, der anvendes til urets forside og evt. bagside, hvis man skal kunne kigge ind til værket.
Skeletur (skeleton watch). Ur med perforeret skive, så du kan se mekanikken nedenunder.
Swiss made
‘Swiss made’ blev registreret varemærke i 1971 og dækker i dag over, at et ur skal være minimum 60 % schweizisk produceret. Urværket skal være fremstillet i Schweiz, og uret i sin helhed skal samles og kontrolleres i Schweiz.
T
Tachymeter. En skala, der ses på visse dykkerure og sportsure. Kan anvendes til at udregne din hastighed, hvis du timer tiden det tager at tilbagelægge en kilometer.
Tourbillon. Fransk for ‘hvirvelvind’, men i et mekanisk ur er det en anordning, der sørger for at rotere de centrale dele omkring balancen for at modvirke tyngdekraftens påvirkning. Tourbillonen blev opfundet i 1795 af den franske mesterurmager Abraham-Louis Breguet. På hans tid gik man udelukkende med lommeure, der i sagens natur lå i stort set samme stilling det meste af dagen. Derfor gav det god mening at modvirke tyngdekraften med en tourbillon. I dag er det primært et ‘show off’-element, der demonstrerer urmageri af højeste kvalitet.
V
Værk el. urværk (movement). Selve motoren i et ur.
Verdenstid (worldtimer). En funktion der via en roterbar krans gør det muligt at aflæse tiden i alle 24 tidszoner, typisk repræsenteret ved 24 storbyer verden over.
